Hjernerystelse er en usynlig sygdom, som kan være svær for andre at sætte sig ind i.

Den forandrer dit liv med smerter, begrænsninger, uvished og ensomhed i kortere eller længere tid.

Jeg kan forstå dig, dine udfordringer og følgerne efter en hjernerystelse. 

Jeg kan inspirerer dig til at håndtere din situation på nye måder.

Derfor kan jeg hjælpe dig og være din behandler med udgangspunkt i dit behov og din situation.

Jeg kan være din personlige mentor, coach, samtale terapeut, behandler af din krop og dine fysiske samt psykiske skader.

Jeg har viden om hjernerystelse, professionel baggrund og uddannelser til præcis at kunne tilbyde dig det bedste og mest hensigtsmæssige forløb og behandling.

Min erfaring:

Jeg har flere års personlig erfaring med hovedtraume og har døjet med alvorlige senfølger af hjernerystelse (Postcommotionelt syndrom – PCS) og har haft store smerter/gener i krop og især hoved og nakkeregion (piskesmæld). Jeg kender alle dens bivirkninger, problematikker og spørgsmål, der konstant kører rundt i ens hoved, når man har hjernerystelse.

Jeg tilbyder behandlinger af alle disse bivirkninger:

  • Lyd- og lysfølsomhed
  • Svimmelhed eller ”osteklokketilværelsen”
  • Hjerneskadetræthed og søvnproblematikker
  • Tankemylderet og hvordan kan jeg få ro i hovedet?
  • Hvordan holder jeg smerten ud? Hvordan får jeg det bedre både psykisk og fysisk?
  • Hvorfor skulle det lige ske for mig – og hvordan løser jeg traumet om min skade?
  • Forvirringen over kroppens fysiske reaktion og mangel på forståelse for, hvad der sker i éns krop?
  • Den nye livsform, hvor pauser og struktur er enormt vigtigt for restauration og for at få lidt ud af hverdagen.
  • Relationerne til andre mennesker, børn og kollegaer eller mangel på samme, fordi det er svært at overskue at være sammen med nogen.
  • Isolationen/ensomheden i lidelsen, hvor man er fanget i sin krop med denne mystiske lidelse, som i øvrigt, ingen kan se og derfor ikke forstå.
  • Presset/undertrykkelsen fra det offentlige system, kommunen/jobcenteret, sagsbehandler, arbejdsgiver eller fra lægen mm.
  • Hvilke hjælpemidler findes der til mine symptomer (fx. briller, skærm, lys til energi, medicin/urtemedicin, lyde, hjernekost, motion)?
  • Hvordan kan jeg overhovedet få en hverdag til at fungerer med denne lidelse og hvilke behandlinger kan hjælpe mig?
  • Alle bekymringerne om forandringen af én selv og hvordan skal jeg nu leve på dette og hvornår går det over – hvis det går over?

Forskellige behandlingsforløb:

  • 1:1 sessions med specielt individuelt forløb
  • Forløb med få deltagere (2-3 pers.), hvor hver session kan have et tema som fx.: hjernerystelse med kroniske smerter – hjernemad – bevægelse – livskvalitet – mindfulness til hjernerystelse
  • Fysiske behandlinger bla. via Homeostase- , Kranio-sakral terapi, bindevævs- og muskelmassage og kropsakupunktur

Kontakt os

Citat: You can’t stop the waves from coming, but you can learn how to surf (Jon Kabat-Zinn)