Homeostase er den tilstand, der er i organismen, når alt fungerer som det skal. Dvs. at der er den nødvendige blodforsyning til hvert enkelt væv og den fleksibilitet, der gør, at der er fri bevægelighed og optimal næringstilførsel i pågældende væv. Homeostase Terapi/Bindevævs- og Muskelmassage kaldes også HS-Terapi.

Ved mange lidelser er det spændinger og hævelser i vævene, som afklemmer blodforsyningen eller fejlstillinger af led, der kan resultere i afklemning af nerver, hvilket giver smerte, irritation og fejlsignaler i organismen.

Disse dysfunktioner kaldes iskæmiske reaktioner og det er dem, jeg fokuserer på at fjerne, ved at genskabe homeostase, så organismen selv kan regenerere.

Når jeg behandler med HS-Terapi, så løsner jeg bindevæv/muskler og masserer blod ind i vævet, samtidig masserer jeg også hævelser ud af vævet. Behandlingsmetoden er en blanding af Kranio-sakral Terapi, blid bindevævs massage, knogle-/muskelmassage og manipulationsteknikker.

Jeg anvender lette tryk/massage og venter på musklernes/vævenes reaktion i form af afspænding. Ved fejlstillinger af leddene kan jeg rette det med manipuleringsteknikker og udstræk.

Behandlingen foregår på hoved- og nakkeregion, rygsøjlen og hvor klientens aktuelle smerte er. Den er smertelindrende og det kan som regel måles løbende i behandlingen via små tests.

Ved Homeostase Terapi/Bindevævs- og Muskelmassage fokuserer jeg på, at fjerne årsagen til de aktuelle lidelser, frem for kun at fjerne symptomerne.

Det er min fornemste opgave, som Homeostase Terapeut, at give klienten den mest effektive behandling, som det er muligt, og de fleste klienter har gode resultater allerede i løbet af er et par behandlinger.

HS-Terapi kan være godt til:

  • Muskelspændinger og myoser
  • Smerter i led og muskler samt bevægelsesbesvær
  • Piskesmæld
  • Rygproblemer/smerter fx hold i ryggen eller nakken
  • Hovedpine/migræne
  • Tennisarm, Golfarm, Musearm
  • Rotator cuff syndrom
  • Kvalme
  • Gigt og slidgigt
  • Svimmelhed – virus på balancenerven
  • Hælspore
  • Bihulebetændelse
  • Mavegener og fordøjelsesforstyrrelser
  • Hjernerystelse og langvarige symptomer deraf (postcommotionelt syndrom = PCS)
  • Hovedtraumer
  • Lidelser/smerter i arme og ben
  • Lyd og lysoverfølsomhed samt gener derom

Du kan også følge mig på Facebook

Kontakt os